I 2006 beslutter vi, at åbne vores egen lille kælderbutik i Søhus, hvor vi har mulighed for at vise vores kunder de produkter vi kan tilbyde indenfor køkkener, bademiljøer, garderober, vinduer, døre og gulve. Fordelene for os var, at vi nu kunne tilbyde kunden en totalløsning, hvor vi sørger for det hele dvs. opmåling, computertegning, indflydelse på bestillingen, samt koordinering med øvrige håndværkere. Alt dette uden beregning for kunden.
Vores tømrer monterer gerne, men foretrækker du selv at stå for monteringen leverer vi til døren. Du skal være opmærksom på, at køkkener, bademiljøer og garderobeskabe leveres usamlet.
Hver torsdag fra kl. tre til kl. seks er der åbent i kælderbutikken, hvor du kan få råd og vejledning fra professionel fagmand, til at vælge en løsning, der passer til dig. Vi foretager opmåling og kan også efter nærmere aftale give dig en computertegning af dit nye køkken eller bad.
